






Badensgade 27, st., 2300 København S
Sjældent set stuelejlighed med 158 etagemeter i to plan med eksklusiv brugsret til solrig have
Velkommen til Badensgade 27, st. – en sjældent udbudt stuelejlighed i to plan, hvor klassisk byggeforeningscharme møder moderne komfort. Ejendommen er opført i 1900 i smukke røde sten og er løbende istandsat med blandt andet nyere vinduer og tag. Her får I en bolig med sjæl, lys og en helt særlig atmosfære.
Boligens hjerte er to stuer ensuite med flotte plankegulve, elegant stukloft og fantastisk lysindfald. Den ene stue har plads til et stort spisebord, mens den anden er en indbydende sofastue, hvor brændeovnen spreder varme og stemning. Begge rum har adgang til fordelingsgangen og det moderne køkken med god skabsplads og alle hårde hvidevarer. Et gæstetoilet fuldender etagen.
Den smukke trappe fører til underetagen, der rummer et stort og indbydende badeværelse. De flotte sandfarvede fliser skaber en eksklusiv wellness stemning, gulvvarme, rummelig bruseniche samt badekar med stjernehimmel og vinduer, der bidrager til et behageligt indeklima. Etagen har desuden to gode disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, og herfra er der direkte udgang til haven.
Det helt særlige ved lejligheden er den store, solrige og ugenerede have, som lejligheden har eksklusiv brugsret til. En sjælden blanding af frugttræer, buske og træer skaber en frodig, privat ramme om udelivet. I det hyggelige orangeri kan sæsonen forlænges, og der er skabt perfekte rammer til både stille morgener og gode stunder med gæster.
Der følger også eksklusiv brugsret til et anneks med ekstra plads og mange muligheder. Metro, skoler, indkøb, caféer, vinbarer og restauranter er tæt på, mens Amager Strandpark nås indenfor fem minutter på cykel.
Kontakt Henrik på 30503029

